Sæsonstart 23. august
Klub: Borup Idrætsforening, Badmintonafd.
Publiceret af: Allan Simonsen
Dato: 05-08-2021 17:15:05
Kategori: Generelt
     
Starten på den ny badmintonsæson skydes af 23. august. Eksisterende medlemmer får direkte information pr. mail om specifikke opstartsdatoer.

Bestyrelsen ser frem til en badmintonsæson, hvor corona kommer til at spille en mindre rolle. Krav om mundbind og coronapas er bortfaldet. Vi åbner igen op for at forældre/tilskuere må sidde i hallen under træning og kampe. Men vi beholder også de gode vaner med fx at holde afstand, anvende forskellige ind- og udgange og hyppig afspritning.

På generalforsamlingen i juni blev det besluttet, at medlemmer, der betalte kontingent i sæson 2020-21, kan spille for halvt kontingent i den nye sæson. 

Vi tager et nyt flot gulv i brug i Boruphallen, som vi forventer vil være behageligt at spille på. 

Vi opretter et begynderhold for ungdomsspillere, så vi kan åbne op for nogle af de mange børn og unge, der står på venteliste. Det er en klar forbedring, men vi har desværre ikke yderligere haltid og trænere til at oprette flere ungdomshold.




 
Borup IF Badminton | Spillested: Hovedgaden 65 , 4140 Borup | CVR-nr. 36335033 |