Boruphallen var fuldt optaget af kampe hele søndagen
Borups klubmestre 2022
Klub: Borup Idrætsforening, Badmintonafd.
Publiceret af: Allan Simonsen
Dato: 12-04-2022 21:04:58
Kategori: Generelt
     
Det var med stor glæde, at badmintonklubben i Borup IF 3. april kunne byde velkommen til årets klubmesterskab for ungdom og voksne. Efter aflysning i både 2020 og 2021 pga. corona var genoplivningen af klubmesterskabet imødeset med spænding.

Med 68 deltagere i alderen 9-84 år og 119 kampe var der usædvanlig stor tilslutning til arrangementet. Både fra nybegyndere og mangeårige medlemmer. Deltagerantallet og antallet af kampe var 50% større end i både 2018 og 2019.

Efter kampene var spillet færdig på de 9 baner i begge haller var årets klubmestre klar til at træde op på sejrsskamlen for at modtage deres hyldest.

I artiklen bragt i Midtsjællands Avis den 12. april 2022 (side 12) kan du læse, hvilke medlemmer, der modtog præmie og opnåede æren at stå på skamlen.

Vedhæftede filer



 
Borup IF Badminton | Spillested: Hovedgaden 65 , 4140 Borup | CVR-nr. 36335033 |