Det fælles hold fra badmintonklubberne i Bjæverskov og Borup havde i den regionale holdturnering kvalificeret sig til Danske Mesterskaber for Ungdomshold i U17/19D-aldergruppen. Derfor gik turen i slutningen af april den lange vej til Hammel i Jylland, hvor holdet skulle spille kampe mod hold fra andre dele af Danmark.
Efter en række tætte kampe, hvor holdet vandt deres gruppepulje, skulle holdet møde de ”lokale” fra Jernløse i semifinalen, som blev tabt. I bronzekampen mod Stenløse kunne de seks lokale spillere derimod trække sig sejrrigt ud af holdkampen med kampcifrene 5-1 og tage velfortjent metal hjem fra Hammel søndag aften.