Kort om Borup IF Badminton 

Badmintonafdelingen har ca. 150 medlemmer fra 8 år og op efter.

Klubben spiller primært i Boruphallen og til dels også i den tilsluttede Multihallen.

Sæsonen starter normalt op i slutningen af august måned og slutter med udgangen af april.

Børn og unge

Er du mellem 8 og 18 år, er det på et hold i vores ungdomsafdeling, du hører til. De spiller mandag og onsdag eftermiddage/aften, hvor du placeres afhængig af din styrke og alder. Der står dygtige trænere og hjælpetrænere klar til at hjælpe dig og de sørger for god træning, og at I har det sjovt og rart.  

Voksne

Fast banetime

Er det en fast makker, du helst vil spille med, tilbyder vi medlemmer faste banetimer hele sæsonen mandag eller onsdag aften.

Senior, Veteraner og Holdmotionister

Har du spillet badminton før og synes du, der skal foregå lidt mere, er det mandag eller onsdag aften, vi træner. Træningen foregår som fællestræning med 3 spillerunder á ca. 30 minutter, så du får skiftende makkere og modstandere. Der er lagt op til en god aften med masser af motion og socialt samvær. 

Holdmotionisterne deltager med flere hold i turneringer i DGI-regi. Derfor skal du have kendskab til reglerne - og kunne spille badminton på et niveau, der matcher de øvrige spillere.

Seniorer (60+)

Er du 60 år eller derover og har du lyst til at komme ud og slå til en fjerbold, så kan du spille med jævnaldrende en dag om ugen i dagtimerne. Der er ingen fysisk kontakt, men god mulighed for på få sved på panden, når bare modstanderen på den anden side af nettet er på samme niveau.
Borup IF Badminton | Spillested: Hovedgaden 65 , 4140 Borup | CVR-nr. 36335033 |