Holdmotionister, veteran og senior (turneringsspillere)

To mulige træningsaftener

Vores turneringshold for voksne er opdelt på to træningsaftener. Det ene hold spiller mandag kl. 20.00-21.55 og det andet hold onsdag kl. 20.00-21.55.

Træningen foregår som fællestræning med tre spillerunder á ca. 30 minutter, så du får skiftende makkere og modstandere.

Turneringskampe

Holdmotionisterne på begge træningsaftener er tilmeldt med et antal hold i DGI Midt- og Vestsjællands holdturnering. Forudsætningen for at træne sammen med holdmotionisterne er derfor, at du er indstillet på at deltage i et antal turneringskampe i weekender i løbet af vintersæsonen.

Du skal selvfølgelig have kendskab til spilleregler og kunne spille badminton på et niveau, der matcher de øvrige spillere, så alle får udbytte af og udfordringer i træningen.

Bliv medlem

Har du tidligere spillet badminton og kunne du tænke dig at spille i Borup, så mød op på en af vores træningsaftener eller kontakt enten Allan Simonsen (mandag) eller Rikke U. Christensen (onsdag) for at høre nærmere. Du finder vores kontaktdata her.

Du finder oplysninger om bl.a. kontingent og sæson andetsteds på vores hjemmeside.


Borup IF Badminton | Spillested: Hovedgaden 65 , 4140 Borup | CVR-nr. 36335033 |