Bruger- og medlemsbetingelser
Medlemskab
Ved oprettelse af medlemskab betaler du kontingent forud for hele aftaleperioden i sæsonen. Medlemskabet ophører automatisk, hvis det ikke fornys ved ny betaling for den efterfølgende sæson. I aftaleperioden kan du til enhver tid opsige dit medlemskab af Borup IF, Badminton på vores hjemmeside via dit medlemslogin. Uanset årsag gives der hverken hel eller delvis refusion af forudbetalte medlemskaber/kontingent.
Dit medlemskab er personligt og kan derfor ikke overdrages til, deles med eller benyttes af andre. Ændringer i persondata som fx navn, adresse, e-mail, telefonnummer, bedes du selv opdatere på din medlemsprofil, så vi kan få kontakt med dig og give dig information, der er relevant for dig som medlem.
Borup IF, Badminton forbeholder sig ret til ændringer i holdtræningstider, ungdomstrænere og udbud af hold/baner. Som medlem kan du på hjemmesiden og din personlige profil holde dig orienteret om lukkedage, hvor der ikke er træning – i reglen, men ikke afgrænset til skoleferier og på helligdage.
Ved indmeldelsen giver du lov til, at Borup IF, Badminton må behandle og opbevare oplysninger om dig samt kontakte dig telefonisk, og løbende kan sende nyheder og information pr. e-mail og andre beskedtyper. Du kan læse mere om vores behandling af dine personoplysninger i vores Privatlivspolitik.
Ansvar
Alle badmintonaktiviteter og -træning sker på eget ansvar. Borup IF, Badminton tager ikke ansvar for personskader på et medlem som følge af ulykker, forkert træning eller andre medlemmers handlinger eller mangelfulde handlinger.
Borup Badminton bærer ikke noget ansvar for tab på grund af tyveri eller tingskade, herunder ved tyveri fra tasker i hallen eller omklædningsrum.
Betaling
Borup IF, Badminton modtager betaling med Dankort/VISA-Dankort, VISA, VISA Electron & Mastercard.
Alle beløb er angivet i DKK og inkl. moms. Betalingsbegyret er indregnet i kontingentet.
Borup IF, Badminton bruger en godkendt betalingsserver, der krypterer alle dine kortoplysninger med SSL (Secure Socket Layer) protokol. Det betyder, at man ikke kan aflæse dine informationer.
Efter betalingstransaktionen fremsendes kvittering til den e-mail adresse, du har oplyst ved tegning af medlemsskab og holdtilmelding.