Hvordan kommer mit barn til at gå til badminton?

Vi er ca. 50 børn og unge, der spiller badminton i Borup Idrætsforening. Vil dit barn gerne lære at spille badminton, så læs her om vores tilbud og hvordan, man bliver medlem.

Vi træner på to hold mandag og onsdag eftermiddage/aften, hvor du placeres afhængig af din styrke og alder. Der står dygtige trænere og hjælpetrænere klar til at hjælpe dig, og de sørger for god træning, og at I har det sjovt og rart.  

Ungdomshold Mandag Onsdag
U9 / U11 / U13 17:00 - 18:30 16:30 - 17:40
U15 / U17 / U19 18:30 - 19:55 17:40 - 18:55

Ret til ændringer i træningstider og hold forbeholdes.

Vi tilmelder normalt 4 ungdomshold til DGI's holdturnering, hvor man spiller holdkampe i single og double mod jævnbyrdige spillere fra andre klubber.

Beskrivelse af aldersgrupper

U9 er spillere, der inden 1. januar i den pågældende sæson ikke er fyldt 9 år.
U11 er spillere, der inden 1. januar i den pågældende sæson er fyldt 9 år, men ikke 11 år. 
U13 er spillere, der inden 1. januar i den pågældende sæson er fyldt 11 år, men ikke 13 år. 
U15 er spillere, der inden 1. januar i den pågældende sæson er fyldt 13 år, men ikke 15 år. 
U17 er spillere, der inden 1. januar i den pågældende sæson er fyldt 15 år, men ikke 17 år. 
U19 er spillere, der inden 1. januar i den pågældende sæson er fyldt 17 år, men ikke 19 år.

Prøvetime

Den bedste måde at komme i gang er nok at komme forbi en dag til træningen med sportstøj og indendørs sko. Tal med trænerne og få en prøvetime. Klubben har badmintonketchere i junior- og voksenstørrelse, som man kan låne.

Når du har været til prøvetræning nogle gange, skal du tilmelde dig vores hold under menupunktet Tilmelding. Bemærk, at der er begrænsede pladser på holdene. Hvis holdet er fyldt, kan du komme på venteliste.

Kontakt os for mere information

Alternativt kan du ringe eller skrive til ungdomsafdelingen ungdom@borupbadminton.dk eller eventuelt til trænerne.

10