Indkaldelse til Generalforsamling 24. marts 2026

05-03-2026

Borup Badminton indkalder til ordinær generalforsamling tirsdag den 24. marts 2026 kl. 19:30 i klubhuset

Vi opfordrer både medlemmer og ungdomsspilleres forældre til at møde op og gøre jeres mening og stemme gældende. Kom med ind i maskinrummet og hør mere om aktiviteterne i vores klub.

👉 Vi har en ledig plads i afdelingsbestyrelsen og kunne godt tænke os et nyt medlem, som vil medvirke til, at klubbens badmintonaktiviteter kan fortsætte og udvikles. Måske synes du, det er en sag, du gerne vil bidrage med lidt af din tid til? 

Dagsorden

  1. Valg af dirigent og 2 stemmetællere
  2. Bestyrelsens beretning
  3. Aflæggelse af årsregnskab for 2025
  4. Fremlæggelse af budget og forhøjelse af medlemskontingent for 2026
  5. Behandling af indkomne forslag
  6. Valg af medlemmer til afdelingsbestyrelsen:
    Formand:                Allan Simonsen er på valg og modtager genvalg
    Øvrige bestyrelsesmedlemmer:   Lonnie Jensen er på valg og genopstiller ikke 
    Suppleanter
  7. Valg af udvalg, repræsentanter m.v.
  8. Eventuelt

Forslag, som ønskes behandlet på generalforsamlingen, skal være bestyrelsesformanden i hænde senest 8 dage før (dvs. 16. marts) på kontakt@borupbadminton.dk.

🍽 Før mødet byder klubben på lidt smørrebrød og drikke kl. 18.45. Af hensyn til bestilling af mad kræver denne del tilmelding senest torsdag den 19. marts. Det er gratis, og du tilmelder dig her på hjemmesiden ved at logge ind på din profil og finde arrangementet under "Tilmelding" i topmenuen.

Med venlig hilsen

Bestyrelsen i Borup Badminton

Læs mere

Vær med til Klubmesterskaberne 26. april

07-03-2026

Vi afholder klubmesterskab for både børn, unge og voksne på alle hold og for banetime-spillere. Det bliver i år søndag den 26. april 2026, hvor begge haller bliver taget i brug. Mandag den 20. april spilles singlerne i voksenrækkerne fra kl. 19:30 - 22:00.

Hvordan tilmelder jeg mig?

  • Ungdomsspillere skal tilmelde sig med den tilmeldingsseddel, der er udleveret til træning.
  • Voksne medlemmer skal tilmelde sig på den tilmeldingsliste, der er ophængt på tavlen i Boruphallen. Her skriver du dig på i single og/eller de doublekategorier, du gerne vil deltage i.

Vil du gerne spille double, men ikke lige har fundet en makker, så spørg nogen fra holdet om han/hun vil spille. 

Vi forsøger så vidt muligt at niveauopdele rækkerne, så alle skulle få nogle jævnbyrdige kampe, hvis nok tilmelder sig. 

👉 Tilmeldingsfrist: Onsdag den 15. april 2026

Udover præmier til vindere er der også lodtrækning med en masse præmier på spil. Kampprogrammet udsendes til deltagerne på mail weekenden før stævnet og lægges også op som nyhed her på vores hjemmeside.

Vi håber, du vil deltage i sæsonens grand finale og huske at få tilmeldt dig i god tid.

Borup Badminton

Læs mere

Vi søger ungdomstrænere

06-07-2025

Har du lyst til at gøre en forskel, lære fra dig og engagere unge mennesker i samarbejde med en trænermakker? Vi søger en træner til vores ungdomshold onsdag eftermiddag/aften.

Læs mere om, hvad vi har brug for, her i opslaget på frivilligjob.dk

Har ovenstående vakt din interesse, eller kender du nogen, som kunne være interesseret? Kontakt Allan Simonsen, så vi kan få en uforpligtende snak om, hvad klubben har brug for, og hvad vi hver især har at tilbyde.

Læs mere

Vi har 5 hold med i holdturneringen

29-09-2025

Borup Badminton er i sæson 2025/26 tilmeldt med 5 hold i DGI's holdturnering. To U13-hold, et U15-hold og to voksenhold. De første kampe spilles 5. oktober. Du finder overblikket over Borups hold og kampe her på BadmintonPlayer 

Tak til de frivillige holdledere og trænere, der styrer os godt gennem turneringen.

Læs mere

Bestil klubtøj til medlemspris

30-09-2025

I Borup Badmintons Club-in-Shop hos RSL kan alle klubbens medlemmer bestille klubtøj til attraktive medlemspriser.

Her finder du klubbens officielle spillertrøje med klublogo (200,- kr.) og mulighed for navnetryk på ryggen. Du kan også købe shorts og træningsdragt i shoppen..

Du skal være logget ind på din profil for at læse mere om, hvordan du bestiller klubtøjet.
 

Læs mere

Ny hjemmeside og administrationssystem i Borup Badminton

20-06-2025

Borup Badminton har efter 12 år valgt at overgå til en ny hjemmeside-udbyder. Et samarbejde mellem Badminton Danmark og Zakobo har gjort det fordelagtigt for os at overgå til et skræddersyet integreret system til administration og styring af vores aktiviteter.

Som medlem vil du på din mobil og pc opleve en opgraderet moderne adaptiv hjemmeside med login til på din egen medlemsprofil, hvor du har adgang til specifik information om de tilbud, du benytter dig af,og som samtidig gør det nemmere for klubben at holde dig orienteret om badmintonsporten og det øvrige klubliv.

Vi håber, du bliver glad for forandringen.

Læs mere

Tak for denne sæson - på gensyn til august

20-05-2025

Sæson 2024-25 sluttede onsdag den 14. maj 2025. 
60+ holdet, der først startede op i september, sluttede 23. maj.
På gensyn til august. Medlemmer modtager information om sæsonstart og tilmelding direkte pr. mail til, og du vil også kunne finde information om sæsonopstart på vores hjemmeside og facebook sidst på sommeren.

God sommer til jer alle!

Læs mere

Klubmesterskab 11. maj 2025

18-05-2025

Borup IF Badminton afholdte årets klubmesterskab fælles for ungdom og voksne søndag den 11. maj kl. 9-16.
De 54 deltagere fik en dag med mange spændende kampe i godt humør. Kamprogrammet kan downloades Program 2025.

Efter de sidste kampe var spillet blev der overrakt præmier, uddeling af pokal til årets spillere samt overrækkelse af medaljer til alle ungdomsspillere. Afslutningsvis var der blandt deltagerne lodtrækning om sponsorgaver fra RSL og andre goodies.
Vi takker Fodboldafdelingens frivillige for at holde åbent i Sportscaféen.

Læs mere
9